top of page
Charmaine Brown

Dyr strøm= research= dumme idéer

Jeg har kigget på en masse Youtube videoer, fordi strømmen er så dyr, at jeg ikke kan komme igang med at tørre, lige nu.



fjernsyn

Jeg er kommet helt ud på et sidespor, Nu kigger jeg på ostefremstilling, rygning af kød, fisk og ost, sæbefremstilling, fermentering, syltning, høns og kaniner... 😅😂


Det går nok lidt over board... men jeg vil så gerne... iiiiiiihhh.


Problemet med disse ting er at det er dyrt at komme i gang, men når det er oppe at kører så sparer man en masse penge. Og den model er jeg rigtig interreseret i. men det bliver nok ved drømmen.


Jeg har fundet nogle simple opskrifter på sæbe, som er nemme at skaffe ingredienser til og virker som om de er overskueligt at lave. Det drejer sig hovedsagligt om shampoobars ( da jeg simpelthen ikke kan finde en naturlig shampoo der virker for mit hår) og en fugtgivende bodywash (da min hud er tør som sahara...).


Jeg tænker at sæbefremstilling bliver noget jeg gerne vil prøve 😄 Og så deler jeg naturligvis processen, og resultatet med jer.


Ost, tænker jeg også er realistisk. Specielt mozzarella og rygeost :D

Det er forbavsende nemt at lave og suuuuuuper lækkert, når det er friskt og hjemmelavet.


Derimod rygning af kød og fisk tror jeg ikke jeg kommer i gang med... Det bliver nok for omstændigt. Jeg har ikke store mængder kød eller fisk, som jeg ikke ved hvordan jeg opbevarer. Måske man kan ryge krabbekød? Jeg elsker at fange krabber om sommeren.


(husk fisketegn! det koster kun 46,- for en dag, 150,- for en uge og 214,- for et år på fisketegn.dk og ja det er lovpligtigt! med mindre du er under 18, eller har opnået folkepension.)


Fermentering og syltning er også nemt nok... Jeg har tidligere blogget og vlogget om Kombucha og kefir, samt syltet alt hvad jeg dyrkede i min gamle have. Jeg elskede det.


Denne mindre "hjerneblødning" kommer nok fra at have genset nogle videoer, fra mine tidligere yndlingskreatorer, som har en gård og er selvforsynene.

Jeg elsker den romantiske idé om at være off grid og så zerowaste som muligt.

Det er bare ikke muligt -lige- nu. Men måske på sigt? og indtil videre i små bidder?


Høns og kaniner er langt ude i fremtiden... Det kræver at vi flytter, vi må ikke have andre dyr end Mocha... og hende kan man jo ikke spise 😂.


Jeg kunne godt tænke mig nogle højbede til foråret, eller leje mig ind i nogens have. Ren og skær for at dyrke grøntsager og frugt. Jeg ved ikke hvad jeg gør endnu.


Nå, men det er dumme idéer nok, for i dag.


❤️-Maine

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page